Læs også:

ALT OM FOREDRAG UDEN HONORAR, CAFEER, LITTERATURKREDSE OG ØKONOMIEN I 2024 og 2025

FOREDRAG OM DEMOKRATISKE TEMAER
-Tilbud til dig: viden, perspektiv og eftertanke til tiden ... i tide

Forum Humanum Forlag

Opdateret 1. oktober 2024

Info fra Forum Humanum Forlag:

NYE OG OPDATEREDE FOREDRAG:

-Om det gode liv

-Magt, medier og manipulationer

-Digitalt tyranni

-Derfor bliver Donald Trump præsident i USA igen

-Demokratiet og retsstaten er truet efter det amerianske præsidentvalg

-Gustaf, Guernica, Picasso og den spanske borgerkrig

-Tidsånden: Slangen i Paradis

-Identitetspolitik føder krænkelseskulturen

-Om humanisten, idealisten og samfundsrevseren Peter Sabroe

-Grundtvig -en åndelig pioner, nationalt og internationalt

H. C. Andersen som værdikriger

-Et aparte trekløver af store danskere: Grundtvig, H. C. Andersen og Kierkegaard

Indholdet af alle foredrag er beskrevet nedenfor.

ANDRE NYHEDER:

LITTERATURKREDSE
I litteraturkredsene mødes vi til samtale om en dansk forfatter og forfatterskabet.
Litteraturkredsene består af 4-8 samlinger, hvor vi gang for gang har aftalt at læse en tekst og drøfter temaer, tolkninger og perspektiver i teksten.
Alle litteraturkredse har afsæt i Romantikken i første del af 1800-tallet, det moderne gennembrud i dansk litteratur i sidste del af 1800-tallet og demokratiets gennembrud i Danmark i første del af 1900-tallet.
Litteraturkredsene er beskrevet nedenfor.

FILOSOFISK MORGENCAFE
Med filosofiske briller ser vi på demokratiets dramatiske historie fra den græske antik i århundrederne f. Kr. med direkte demokrati i bystaterne til velfærdsdemokratiet i dag.
Sammen omformulerer vi de store samfundstænkeres ideer til et sprog, vi kan forstå som borgere, der lever i et demokratisk fællesskab, og som private personer, der lever et individuelt liv i et frit land med høj levestandard og også heftig politisk debat. Som det sig hør og bør i et demokrati, der hylder ytringsfriheden.
På den ”Filosofiske morgencafe” er udgangspunktet oplæg om udvalgte missionærer, teologer, filosoffer, politologer, sociologer, jurister, forfattere og politikere, der på hver deres særlige og markante vis fra Antikken i århundrederne f. Kr. til sidst i 1800-tallet har bidraget til den europæiske idehistorie og i moderne tid bidraget til at afvikle enevælden, skabe folkestyre og udvikle det parlamentariske demokrati i Europa og i Danmark.
Den filosofiske morgencafe er beskrevet nedenfor.

CAFE DET GODE LIV
Cafeen er et godt sted at være. På cafeen går samtalen frit, alle inspirerer hinanden, og alt foregår i en venlig og uformel atmosfære.
Dagens fortælling skal alle deltagere opfatte som interessant og væsentlig. Alle skal tiltrækkes af dagens fortælling og have lyst til at komme næste gang igen, fordi de har tænkt videre over fortællingen og dens betydning for dem selv ... og andre.
Identifikation skaber lyst til at engagere sig og opstår, når der er nærhed mellem dagens tema og deltagernes eget liv. Deltagerne skal se sig selv og dét, de siger, som vigtige elementer i dagens fortælling. Valget af tema forstærker nærheden, identifikationen, engagementet og lysten til at deltage i samtalen.
På cafeen er det visuelle f.eks. uddrag af en video eller faste billeder en fast del af dagens fortælling. Det visuelle udtryk appellerer til sanserne, og sanserne kan styrke engagementet. Det styrker identifikationen.
Cafe det gode liv er beskrevet nedenfor.

EKSISTENTIELLE FOREDRAG 
-om vores hverdagsliv og vigtige tanker, vi gør os om samfundet, vores nærmeste og os selv. Dvs. foredrag f.eks. om angst, afmagt, ansvar, eksistens, faldet, frygt, identitet, legemet, løgn, længsel, magt, mediemanipulation, myndighed, omverdenen, oplysning, orden, religionens genkomst, retsstaten, sandhed, skam, skyld, springet, terror, tillid, tvang, viden, vilje, vrede, værdier og ånd mv.
Udgangspunktet er foredragsholderens essays om eksistentielle og filosofiske emner, som vi alle har tæt inde på livet.
De eksistentielle foredrag er beskrevet nedenfor i pakke 9.


Hej!

Du kan nu booke foredrag uden honorar med forfatteren og tv-journalisten Steen Ole Hedelund Jørgensen -en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere.

Vedr. økonomien og booking se venligst nederst på siden.

Over 40 gratis foredrag i 10 pakker, cafeer og som enkeltforedrag

De gratis foredrag nedenfor udbydes som enkeltforedrag og i 10 pakker med foredrag indenfor samme grundtema.

Pakke 1: ”Historiske foredrag”

Temaet i denne pakke er de store omvæltninger i Danmark sidst i 1700-tallet med landboreformerne, i 1800-tallet med enevældens fald, store territoriale tab samt starten på udviklingen af velfærdsstaten.
De 12 foredrag giver et samlet indblik i de forandringer, som førte Danmark frem mod folkestyre, demokrati, parlamentarisme og velfærd, som vi kender det i dag. De 12 foredrag i pakken supplerer hinanden godt, men fungerer også enkeltvis.

Foredragene i pakke 1 er:

1. Foredraget ”Reformationen -religiøst opgør, civil opstand, tiggere og almisser”

Reformationen, der startede i 1517 med Luthers 95 teser mod afladshandelen i Den Katolske Kirke, startede som et religiøst opgør, men udviklede sig i løbet af få år til en revolution vendt mod den kultur i Europa, hvor alt var forbundet til det religiøse og kirken.
Med udviklingen af Den Protestantiske Kirke fra 1530-erne forsvandt det syn på samfundet, der havde lagt rammerne fast for både samfundsstrukturen, magtforholdene i og uden for kirken og magthavernes udøvelse af magten og dermed livsvilkårene for den brede befolkning. Udviklingen af den sekulære stat og retsstaten startede allerede i 1600-tallet som konsekvens af det folkelige oprør og de mange tiggere overalt i de europæiske lande.
Over et par århundreder blev de kirkelige almisser erstattet af skattefinansieret socialhjælp. Med det stigende behov for hjælp til de fattige fulgte udviklingen af staten uafhængigt af kirken.
Foredragsholderen gennemgår de store linjer i Reformationen og konsekvenserne for samfundsudviklingen i vores hjørne af verden.

2. Foredraget ”Udvandringen”

Udviklingen i Nordamerika, der nåede en foreløbig kulmination, da 13 engelske kolonier rev sig løs fra den engelske trone i 1776, hænger tæt sammen udvandringen fra Europa til Nordamerika. Udvandringen startede i begyndelsen af 1600-tallet i protest mod livsvilkårene i bunden af de europæiske samfund.
De første udvandrerne anede ikke, hvad det var for et land, de kom til. De valgte at handle i egen interesse, fordi alternativet ved at blive i Europa var værre.
Sideløbende med udvandringen opstod slavehandelen, som førte til store spændinger og borgerkrig mellem nord og syd i Guds eget land, som udvandrerne kaldte den nye union af amerikanske stater. Også i Europa blev slavehandelen en anstødssten i debatten om rettigheder til alle mennesker, fordi slavehandelen var udbredt i Europa og USA og den direkte kontrast til den frihed, der var kerneværdien i udviklingen af en demokratisk styreform.
Foredragsholderen grundlæggende synspunkt er, at udvandringen bidrog til en kultur med racisme og ulighed, vi stadig kæmper med i de moderne demokratier.

3. Foredraget ”Struensees regime og reformer 1770-72”

Han blev kaldt landsforræder og lykkeridder. Han lagde sig ud med borgerskabet og den statslige elite. Han var dronningens elsker, magtfuld, endte på skafottet i 1772 og blev henrettet ved halshugning, men Johan Friedrich Struensees regime som diktator i Danmark kom til at sætte sig varige politiske spor.
Mange af Struensees store reformer af det danske samfund bidrog til enevældens fald midt i 1800-tallet og den fredelige overgang til folkestyre. Det gælder bl.a. de store landboreformer og ophævelsen af censuren.
I foredraget om Johan Friedrich Struensee (1737-1772) tegner foredragsholderen et politisk billede af den tyske læge, der blev hoflæge og diktator i Danmark, fordi den sindslidende konge Christian d. 7. ikke gad magten. Det skabte plads for Struensees regime og reformer.

4. Foredraget "Fra europæisk stormagt til lilleputnation”

-om Danmarks katastrofale udenrigspolitik, som i begyndelsen af 1800-tallet ændrede nationen fra en regional europæisk stormagt til en nation underlagt stormagternes egne interesser. Forandringen af Danmarks styrke udadtil gav selvransagelse indadtil og en fantastisk kulturel opblomstring i Guldalderen.
I foredraget trækkes trådene op til nutidens danske udenrigspolitik. Tesen er, at vi stadig fører os frem udenrigspolitisk, som var vi langt stærkere, end vi faktisk er.

5. Foredraget ”Grundtvig og folket, adel og bønder -fra adelsstyre til folkestyre”

Foredraget fokuserer på de store landreformer sidst i 1700-tallet med ophævelse af stavnsbåndet, den begyndende frisætning af bønderne samt Grundtvigs tanker i 1800-tallet om folket, oplysning og folkestyre.
Hvor den enevældige konge baserede sin magt på adelen, blev folkestyret baseret på folket. For Grundtvig var folket lig med bønderne.
Bøndernes frisætning vil blive spejlet ind i den almindelige frisætning fra kirkens åg, som for alvor tog fart fra Reformationens start i 1500-tallet.
I nutidigt perspektiv lægger foredragsholderen op til debat om spørgsmål, om folket i dag er frisat eller stadig underlagt et åg?

6. Foredraget ”Folkets forår 1848”

1848 blev uroligt i det meste af Europa. Folket rejste sig mod enevælden, og opstanden førte i mange europæiske lande til folkestyre. I Danmark kulminerede det i marts.
D. 21. marts 1848 gik 15.000 mennesker i demonstrationstog til Christiansborg Slot for at få den enevældige konge Frederik d. 7. til at opgive enevælden til fordel for folkestyre.
Få dage før var en lignende demonstration i Stockholm endt i vold med 30 dræbte. Spændingen var intens denne kolde martsdag i hovedstaden: Hvordan ville det gå i Danmark?

7. Foredraget ”Folkestyrets kulturelle pionerer”

I ”Folkets forår 1848” faldt de enevældige kejsere, konger og fyrster overalt i Europa. Det skete efter voldelige optøjer, hvor tusindvis af borgere blev ofre for politiets og militærets skarpladte geværer.
Kun i Danmark skete overgangen fra enevælde til folkestyre fredeligt.
Forklaringen er, at Danmark gennem næsten 150 år havde haft en livlig debat i kulturlivet om enevælden og reformer, borgerrettigheder og frie forfatninger.
En række store personligheder i dansk kulturliv var værdikrigere og frontkæmpere i kampen for forandringer af statsstyret. Det skete ofte med store personlige omkostninger til følge, men de holdt fast og banede vejen for folkestyre i Danmark.
Foredragsholderen tegner portrætter af de fremmeste værdikæmpere i kulturlivet bl.a. Holberg, Andreas Heiberg, H. C. Andersen, Grundtvig og Blicher. Foredraget rummer sange og tekster fra værdikrigernes pen.

8. Foredraget ”Pariserkommunen 1871 -et revolutionært eksperiment”

Efter ”Folkets forår” i 1848, hvor enevælden faldt i mange europæiske lande og blev erstattet af folkestyre, kom det i sidste halvdel af 1800-tallet mange steder i Europa til voldelige konflikter mellem de nye magthavere og de dele af befolkningen, der ønskede at vende tilbage til de gode gamle dage og dens samfundsorden med stor magt til eliten.. Den alvorligste konfrontation skete i Paris i foråret 1871 og fik stor betydning for den politiske udvikling også i Danmark.
Arbejderne i Paris væltede med vold det siddende styre, proklamerede ”Pariserkommunen” med udpræget grad af direkte demokrati og vedtog en et stort antal vidtrækkende politiske reformer. Efter 71 dage faldt det nye styre sidst i maj 1871. Ca. 40.000 mennesker mistede livet i gaderne i Paris under arbejdernes revolte.
Men ideerne fra ”Pariserkommunen” døde ikke. De spredte sig til hele Europa også til Danmark og blev venstrefløjens idegrundlag.
Foredragsholderen gennemgår de dramatiske måneder i Paris og viser, hvad ideerne fra ”Pariserkommunen” har betydet for dansk politik, og hvad ideerne betyder i dag for flere nationalistiske bevægelser i Europa.

9. Foredraget ”Septemberforliget 1899 -arbejdsmarkedets grundlov i Danmark”

I 1899 kom det til den alvorligste konfrontation i Danmarkshistorien mellem arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Efter en række vilde strejker i foråret lockoutede arbejdsgiverne ca. 40.000 lønmodtagere. Danmark blev lammet, og blandt arbejderne var uroen stor. Internationalt blev der samlet penge ind til de danske arbejdere.
I starten af september 1899 efter fire måneders hård arbejdskamp blev der indgået et forlig. ”Septemberforliget” fik meget stor betydning for det danske arbejdsmarked. Det blev arbejdsmarkedets grundlov.
Foredragsholderen gennemgår det højdramatiske forløb, der endte med at få historisk betydning i Danmark og skabte den danske model på arbejdsmarkedet.

10. Foredraget "Kongens statskup i Danmark i 1920” 

Siden 1200-tallet har Sønderjyllands historie været dramatisk. Der har været kamp om landsdelen i århundreder mellem Tyskland og Danmark. I 1864 tabet vi Sønderjylland og efter genforeningen med Danmark i 1920 førte genforeningen af Sønderjylland sidst i marts og begyndelsen af april 1920 til, at kong Christian d. 10. begik statskup for at få Flensborg indlemmet i Danmark. Han fyrede regeringen, valgte enevældigt en ny og satte den skrøbelige parlamentarisme i Danmark ud af kraft. Reaktionerne mod kongens statskup kom prompte og blev meget voldsomme.
Foredraget om det seneste statskup i Danmark d. 29. marts 1920 er opbygget som en avis med dramatiske nyheder om kongens kup, den voldsomme politisk strid i Folketinget mellem regeringen og oppositionen både om genforeningen og kuppet, vilde strejker og fagbevægelsens trussel om en landsdækkende generalstrejke.
En uge efter statskuppet blev der d. 4. april indgået et politisk  forlig, og roen bredte sig igen. Kongen blev sat på plads, Flensborg forblev tysk, og parlamentarismen blev igen grundlaget for at danne en regering i Danmark.
Foredragsholderen gennemgår de dramatiske begivenheder i dramatiseret journalistisk form dag for dag og time for time.

11. Foredraget ”Starten på velfærdsstaten og Kanslergadeforliget i 1933”
Den danske velfærdsstat udviklede sig i fem banebrydende bølger af reformer fra år 1800 til i dag, hvor velfærd er blevet ideologi for alle partier.
Et afgørende skridt mod velfærdsstaten skete med Kanslergadeforliget i 1933. Her indgik den socialdemokratisk-radikale regering med Thorvald Stauning i spidsen i al hemmelighed forlig med Venstre.
En truende generalstrejke blev forhindret, en stor socialreform forbedrede arbejdernes levevilkår, og landbruget fik forbedret økonomi efter en devaluering.
Forliget er epokegørende i velfærdsstatens historie både i indhold og i forhandlingsforløbet. Forhandlingerne var hårde og varede hele natten.
Der blev drukket mange whiskysjusser og røget store cigarer, og om morgenen var forliget på plads.
Foredragsholderen gennemgår det dramatiske forhandlingsforløb og forklarer den store betydning for den danske velfærdsstat, som Kanslergadeforliget fik.

12. Foredraget ”Fra almisser til velfærd”

Foredraget gennemgår, hvordan det danske demokrati og velfærdsstaten udviklede sig i fem reformbølger fra ca. år 1800 til i dag.
Reformerne var i starten præget af store demokratiske og sociale visioner. I dag er velfærdsstaten præget af krise, og de politiske partier mangler visioner og nye ideer til at videreudvikle demokratiet og velfærdsstaten. Det er endt i bureaukrati og administration.
Det er farligt for et sårbart demokrati, der angribes både udefra og indefra.


Pakke 2: ”Politiske foredrag”

Foredrag med nye vinkler på den politiske udvikling i Danmark de seneste 150 år og i dag:
De ni foredrag i pakken supplerer hinanden godt, men fungerer også enkeltvis.

Foredragene i pakke 2 er:

13. Foredraget ”Kristendom og politik – en farlig nationalkonservativ cocktail".

Det yderste højre i dansk politik ønsker at øge Kristendommens betydning i dansk politik. Det er en sprængfarlig tendens og truer den sekulære stat med adskillelse af tro og politik.  
Vi ser det bl.a. i øjeblikket i Dansk Folkeparti, som bruger koblingen af kristendom og politik som det varemærke, der skal give partiet ny styrke.Foredragsholderen analyserer de nye værdipolitiske signaler og advarer mod religionsgenkomst i dansk politik.

14. Foredraget ”Identitetspolitik føder krænkelseskulturen". 

Hvad nationalkonservatismen er for det yderste højre, er identitetspolitikken for venstrefløjen. Begge dele er farlige for sammenhængskraften i vores samfund.
Identitetspolitik er venstrefløjens varemærke. Identitetspolitik er kategorisk og ekskluderende. Identitetspolitik er polariserende og arbejder i en sort-hvid kontekst, der udelukker alle, der ikke underlægger sig den identitetspolitiske linje.
I yderste konsekvens er flere identitetspolitiske grupperinger på venstrefløjen revolutionære og arbejder på et opgør mod samfundets gældende normer. Det ser vi bl.a. i krænkelseskulturen, der fødes af identitetspolitik og venstrefløjens paroler.

15. Foredraget ”Sammenhængskraften i samfundet er truet". 

Venstrefløjens identitetspolitik, krænkelseskulturen og den voksende dyrkelse af nationalkonservative værdier på den yderste højrefløj truer sammenhængskraften i vores demokrati og retsstat.
Truslen er udtryk for alvorlige forsøg på at korrigere samfundets nuværende kurs i det moderne samfund med krav om at vende tilbage til borgerlige dyder i de gode gamle dage, oppositionel modaktion og markant religiøs fundamentalisme. Lykkes modaktionerne, kan det ende i et demokratisk kollaps.

16. Foredraget "Vision Danmark 2050 -behov for værdipolitisk ideudvikling, debat og handling". 
-om behovet for værdipolitisk tænkning i en tid, hvor demokratiet er truet udefra og ikke mindst indefra. I tre historiske bøger om demokratiets dramatiske historie, to essaysamlinger med i alt 100 essays om politiske, filosofiske og eksistentielle temaer af betydning for mig, samt over 1000 foredrag de seneste 8 år om demokrati og truslerne udefra og indefra mod demokratiet og retsstaten har foredragsholderen søgt efter værdier i tidens politiske debat.
Konklusionen efter mange debatter og dialoger er, at
-folk er bekymrede for vores demokrati,
-de politiske værdierne mangler,
-følelsen af politisk afmagt vokser,
-det er endt i ugennemsigtig offentlig administration, regler og bureaukrati,
-og at individet er spærret inde i et overvåget, kontrolleret og styret liv, som vi accepterer, så længe vi får hver vores bid af velfærdskagen. Behovet for værdidebat på vores betingelser er stort. Foredragsholderen har igangsat en kampagne offentligt om politisk nytænkning og lægger sine tanker frem til bred debat.

17. Foredraget "Eftersøgning: Den sidste socialdemokrat"

Foredragsholderen har gennem flere år rejst landet tyndt med foredraget. Han har ledt efter de grundlæggende socialdemokratiske værdier i en tid, hvor den socialdemokratiske arbejderbevægelse mister styrke overalt i Europa.
Eftersøgningen har indtil videre ikke båret frugt. De socialdemokratiske grundværdier er forsvundet, men eftersøgningen fortsætter.

18. Foredraget "Stop den socialdemokratiske magtmaskine"

I et halvt århundrede fra midt i 1920-erne til midt i 1970-erne var Socialdemokratiet styret af en vision om at skabe et mere lige samfund med velstand og velfærd for alle. Men den politiske vision døde i 1970-erne. Værdibaseret politik blev erstattet af administration, ugennemsigtigt bureaukrati, samt klientgørelse og tingsliggørelse af de svageste medborgere.
I begyndelsen af 1900-tallet skabte Socialdemokratiet en politisk styret administration med navnet "Kommunesocialisme". Partiets strategi var ... og er ... at sidde på magten i det decentrale politiske og administrative system.
Den socialdemokratiske magtmaskine finder vi overalt i staten, regionerne og kommunerne. Den socialdemokratiske magtmaskine fremmer ikke udviklingen af mere direkte demokrati på alle samfundsplaner. Den skader sammenhængskraften, udhuler retsstaten og forhindrer nye demokratiske tiltag. Den lukker magten og centraliserer magten. Få personer udøver magten bag lukkede døre i en tid, hvor kravet om borgerinddragelse, borgerindflydelse og selvbestemmelse lyder meget tydeligt i den politiske debat om retsstaten og demokratiet.
Foredragsholderen syunspunkt er klart: Stop den socialdemokratiske magtmaskine!

19. Foredraget ”Derfor er de unge vrede”

Spændingerne mellem generationerne politisk er vokset de seneste år. I dag mærker vi spændingerne tydeligt. Det er en trussel mod sammenhængskraften i det danske samfund. Ældre generationer har stor tillid til det repræsentative demokrati. De unge derimod knytter sig til bevægelser, formulerer stærk kritik af politikere, som de opfatter som handlingslammede, og ytrer deres kritik i vrede. Det er en trussel mod demokratiet.
Foredragsholderens analyserer, hvorfor de unge er vrede, og hvad konsekvenserne er for der repræsentative demokrati.
I en debatskabende analyse argumenterer han for, at der hurtigst muligt findes en ny politisk vej mellem alle generationer i en tid, hvor store politiske opgaver f.eks. indgreb mod klimaforandringerne, beskyttelse af miljøet og kampen mod uligheden er på den politiske dagsorden.
Finder generationerne ikke hinanden, vil mistilliden blandt unge til det politiske system vokse til skade for alle. Og til skade for demokratiet.

20. Foredraget ”Tidsånden: Slangen i Paradis”

Hvad er det med den tidsånd? Den sniger sig ind på os overalt. Den styrer meningsdannelsen for pludselig at ændre sig, når vi lige har vænnet os til den. Hvem styrer tidsånden?
Tidsånden er et spejl, der spejler tidens tendenser, et spejl, der også spejler sig selv. Tidsånden er derfor både spejl og slør.
Tidsånden kan vi bruge til både at forstå den historiske sammenhæng og til at forsøge at se ind i fremtiden. Men tidsånden kan også være farlig -som slangen i paradis. Tidsånden kan snyde os til at tro på en illusion og bruge vores liv forkert. Måske opdager vi det aldrig. Vi flyder bare med strømmen og lader alt det udvendige bestemme over os og det liv, vi kun får en gang. Foredragsholderen udvikler i foredraget i dialog med deltagerne en tese om, hvad det er for en tidsånd, vi lever i. Han konkluderer, at tidsånden viser en tydelig tendens til, at demokratiet og retsstaten er truet indefra.


Pakke 3: ”Retsstaten”

De fire foredrag i denne pakke er højaktuelle, fordi retsstaten i den vestlige demokratiske verden er under angreb udefra og indefra.
Retsstaten er demokratiets juridiske rygrad. Den er udtryk for demokratiets nerve, og indrammer forholdet mellem borgerne og staten. Retsstaten rummer alle garantierne om frihedsrettighederne, lighed for loven og tredelingen af magten mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Når retsstaten kommer under pres, sættes demokratiet som styreform også under pres, og forholdet mellem borgerne og staten ændres.
De fire foredrag i pakken supplerer hinanden godt, men fungerer også enkeltvis.

Foredragene i pakke 3 er:

21. Foredraget ”Fra pinestraffe til human retspleje, fra enevælde til human retsstat i Danmark”

Den danske retsstat udviklede sig fra sidste del af 1700-tallet og blev stadfæstet i den første danske grundlov i 1849. Den var inspireret af ideerne fra Oplysningstiden, krav om humanisering af retsplejen og særlige danske forhold.  Bl.a. bidrog landboreformerne til, at den danske retsstat udviklede sig, og at Danmark på fredelig vis fik folkestyre midt i 1800-tallet.
Foredragsholderen giver et debatskabende bud på, hvordan retsstaten blev rygraden i dansk folkestyre, og hvorfor angreb på retsstaten er farligt for vores demokrati.

22. Foredraget ”Kampen om grundloven i Danmark og demokratiske krisetegn fra 1848 til 1953”

Siden enevældens fald i 1848 til vedtagelse af den nuværende danske grundlov i 1953 har der mellem danske partier været grundlæggende uenighed om grundloven.
Foredragsholderen gennemgår de centrale positioner i striden om de danske grundlove, bl.a. den årelange strid mellem Venstre og Højre i sidste del  af 1800-tallet, kampen for demokratiet i 1930-erne og under 2. Verdenskrig.
Den heftige danske debat i årene efter 2. Verdenskrig om retsstaten og det danske demokrati perspektiveres til nutiden.

23. Foredraget "Beskyt frihedsrettighederne og retsstaten"

Den spanske borgerkrig i 30-erne og 2. Verdenskrig var et frontalangreb på demokratiet og retsstaten. Foredraget handler om udhulingen af frihedsrettighederne og behovet for at beskytte retsstaten. Lignende angreb fra det yderste højre ser vi også i dag i USA og i flere europæiske lande bl.a. Danmark.
Truslerne mod demokratiet både udefra og indefra udhuler frihedsrettighederne og angriber retsstaten. Samtidig øges spændingerne mellem generationerne, hvor ældre tror på det repræsentative demokrati, mens unge mennesker i dag hævder egen ret og betvivler, at politikerne har evne og vilje til at løse tidens store politiske opgaver i kampen mod klimaforandringerne, indsats mod belastningen af miljøet og indgreb mod stigende social og økonomisk ulighed.
Hvis Donald Trump genvinder posten som præsident i USA, dr der risikoen for, at det amerikanske demokrati kollapser. Det vil også truer demokratiet i Europa.
Foredragsholderen argumenterer for, at behovet for en ny grundlov er stort. Den skal sikre muligheder for øget demokratisering, og debatten om en ny grundlov bør også omfatte spørgsmålet: Kongerige eller Republik? Det har foredragsholderen et personligt bud på.

24. Foredraget ”Om angreb på retsstaten indefra: Støjberg-sagen, Trump og minkene". 

I 2021 faldt dommen i rigsretssagen mod den tidligere Venstre-minister Inger Støjberg. Hun fik en hård dom på seks måneders fængsel, og hun blev stemt ud af af Folketinget som uværdig til at være folkevalgt i landets lovgivende forsamling.. Inger Støjberg forsvandt dog ikke fra dansk politik. Hun forlod Venstre, stiftede etg hyt parti "Danmarksdemokraterne" og ved folketingsvalget i november 2022 returnerede hun til Folketinget som leder af det nye parti.
I foredraget perspektiveres rigsretsdommen og forløbet efter dommen. Foredragsholderen argumenterer for, at dommen udtrykker kritik fra den dømmende magt over tilstanden i den udøvende magt -en af de andre magtgrene i tredelingen af magten. Dommen er en juridisk korrektion, en juridisk løftet pegefinger til folkevalgte politikere. Aktuelt er den dømmende magt den demokratiske vagthund.
Men foredraget inddrager også andre sager, der er udtryk for det samme: Angreb på retsstaten indefra.
Det drejer sig om angrebet på Kongressen i Washington 6. januar 2021, de voldsomme demonstrationer under coronakrisen i København arrangeret af ”Men In Black” og minksagen. Desuden omtales nationalitetsbevægelser flere steder i Europa bl.a. Catalonien og udhulingen af demokratiet og retsstaten i Polen og Ungarn.
Eksemplerne viser, at den politiske polarisering er voldsom. Det samme er polariseringen i befolkningen. Det skader sammenhængskraften i vores demokrati, og det udvisker grænserne mellem  politik og jura.
Foredragsholderen argumenterer for, at der bag sagerne ligger en voldsom konfrontation mellem tilhængerne af retsstatens grundprincip om, at alle er lige for loven, og på den anden side en voldsom folkelig opinion, der får kraft fra antidemokratiske tendenser. Derfor handler det filosofisk om en kamp mellem følelser og fornuft, og foredragsholderen konkluderer, at et demokrati baseret på følelser vil blive et retsløst samfund..

Pakke 4: ”Mediepakken”

Mediepakken består af tre foredrag, som giver aktuelle eksempler på, hvordan mennesker, politik og medier er afhængige enheder i det moderne samfund.
Spørgsmålet er så, om det er særligt demokratisk, at magtfulde toppolitikere baserer deres resultater på valgdagene på spin og selvpromovering i medierne, eller om det skal udlægges som moderne manipulation. Det diskuteres også, om de sociale medier skader demokratiet. De tre foredrag i pakken supplerer hinanden godt, men fungerer også enkeltvis.

Foredragene i pakke 4 er:

25. Foredraget ”Trump og skakmat -joker eller trumf. Derfor bliver Donald Trump præsident i USA igen”

Foredraget er baseret på foredragsholderens rundrejser og store netværk i USA samt aktuelle politiske analyser af kampen om posten som USA´s præsident.
Foredragsholderen konkluderer, at tidligere præsident Donald Trump ligger til at vinde præsidentvalget tirsdag d. 5. november 2024. Det vil få alvorlig konsekvenser for demokratiet og retsstaten ikke bare i USA, men også i Danmark.
Udgangspunktet er USA´s nye politiske virkelighed i et land, hvor næsten halvdelen af vælgerne stemte på Donald Trump ved præsidentvalget i 2020, tror på hans påstande om, at der var tale om omfattende valgfusk, stadig støtter ham og kæmper hårdt for, at Donald Trump vinder præsidentvalget d. 5. november 2024.
Og uanset flere alvorlige retssager er Donald Trump sejrsikker, og hans vælgerbasis tror på sejr.

Foredragsholderen viser en række videoer og billeder og reflekterer over lighedspunkter mellem dagens politik i USA og i Danmark.

Det er et tema i foredraget, at som politik på topplan praktiseres i dag, handler det også om politikernes selvfremstilling og spin, altså om forsøg på at kontrollere medierne. Donald Trump fremstår i dag som en kultleder for en fanatisk fanskare og har tilpas medvind til igen at blive præsident i USA.

Foredragsholderen konkluderer,
-at polariseringen i USA mellem forskellige befolkningsgrupper er meget stor og skadelig
-at demokratiet er truet,
-at Donald Trump bliver den næste præsident i USA,
-at Donald Trump vil forstærke polariseringen og direkte true det amerikanske demokrati, -at med Donald Trump som præsident i USA vil angrebene indefra mod retsstaten og de demokratiske institutioner blive så voldsomme, at demokratiet i verdens første demokrati i nyere tid risikerer at kollapse og blive erstattet af et autokratisk og fascistoidt styre.

Det vil få meget alvorlige konsekvenser for alle demokratier i Vesten også i Europa og Danmark, der bl.a. sikkerhedspolitisk er helt afhængig af USA.
....................................................................................

Når præsidentvalget i USA er afgjort d. 5. november 2024 erstattes dette foredrag med et foredrag med titlen
”Demokratiet og retsstaten er truet efter det amerikanske præsidentvalg"
som er en analyse af den politiske virkelighed i USA efter præsidentvalget 5. november 2024 og de internationale konsekvenser bl.a i Europa og i Danmark.
USA er stærkt splittet, amerikanerne er i stigende grad parate til politisk vold, og det gælder ikke kun på de politiske yderfløje, men generelt viser nye meningsmålinger og forskningsprojekter.
Polariseringen er ikke bare en trussel mod demokratiet og retsstaten i USA!
Nej, angrebene i USA mod demokratiets væsen og retsstaten som demokratiets juridiske fundament indefra vil også få store konsekvenser for Europa og for Danmark.                     
Foredragsholderens dokumenterer i en debatskabende form, at den demokratiske samtale, sammenhængskraften og retsstaten i de vestlige demokratier er under angreb indefra.
Analyserne og argumentationen i foredraget omfatter visuel argumentation og dokumentation i form af mange billeder og videoer.

26. Foredraget ”Medier, magt og manipulationer”

Alle, der i stort og småt følger med i mediernes dækning, bliver manipuleret.
Foredragsholderens grundlæggende synspunkt er, at tidens medier, spindoktorer og meningsdannere manipulerer med folk ud fra en tese om, at vi ikke kan danne vores meninger selv.
Det er en forkert tese, som foredragsholder både afdækker og angriber.
Og foredragsholderen har stor erfaring, hvad angår medier, magt og manipulationer. Han er uddannet journalist og har bl.a. arbejdet mange år på TV-Avisen som tv-reporter.
Han viser i foredraget flere videoer med eksemplar på mediemanipulation og drager linjerne til tidens falske nyheder, der i stigende grad påvirker demokratiet og demokratiske valg.

27. Foredraget "Digitalt tyranni"

I foredraget er der fokus på konsekvenserne af den eksplosive vækst i forbruget af it-baserede værktøjer og de sociale medier.
Foredragsholderen reflekterer over den stigende afhængighed af mobiltelefoner, computere og de digitale medier, konsekvenserne for konkret menneskelig adfærd, evnen til at koncentrere sig og risikoen for udvikling af en fordrejet opfattelse af virkeligheden.
Afhængigheden er en trussel mod børns evne til at lære, koncentrere sig og knytte sig til andre mennesker, generelt en trussel mod vores mentale velvære og en trussel mod demokratiet bl.a. i form af Fake News, som foredragsholderen viser eksempler på.
De teknologiske værktøjer gør mennesket til brikker i teknologiske systemer.
Det er mennesket ikke. Mennesket er født som et selvstændigt tænkende individ med relationer til naturen, til menneskelige fællesskaber og til sig selv.
Refleksionerne perspektiveres i demokratiske værdier og i nyreligiøsitet.
Foredragsholderen præsenterer sine konkrete bud på, hvad vi hver for sig efter egne valg kan gøre for at mindske afhængigheden og vende tilbage til den personlige frihed, vi havde, før digitaliseringen begyndte.


Pakke 5: ”Spaniens-pakken”

Spanienspakken med fire foredrag. De er højaktuelle pga. den spændte situation i Catalonien med striden om selvstændighed. Også i andre spanske regioner er der uro.
De fire foredrag fungerer enkeltvis, men som samlet pakke supplerer de tre foredrag hinanden godt. De kan evt. samles i to foredrag.

Foredragene i pakke 5 er:

28. Foredraget ”Den spanske borgerkrig”

-et foredrag den spanske borgerkrig, der startede i juli 1936 og sluttede efter næsten fire blodige år i marts 1939.
Borgerkrigen var et opgør mellem Folkefronten, et demokratisk valgt venstreorienteret styre, der kæmpede mod kongedømmet, for folkestyre, sociale reformer og udligningen af de enorme klasseforskelle i det spanske samfund i 1930-er, og så kongetro fascister med general Franco i spidsen.
Francos styre vandt, og Franco var spansk diktator fra 1939 til 1975, hvor han døde, og det spanske kongedømme blev genoprettet under en demokratisk konstitutionel forfatning.
Borgerkrigen i Spanien blev også en generalprøve på 2. Verdenskrig.
Tusindvis af frivillige fra hele Europa også fra Danmark tog til Spanien under borgerkrigen for at på Folkefrontens side mod Francos fascistiske styrker.
I foredraget indgår flere videoer om borgerkrigen samt omtale af
-den danske digter Gustaf Munch-Petersen, der tog til Spanien som frivillig og kæmpede på Folkefrontens siden. Han blev dræbt sidst i marts 1838.
-den spanske maler Pablo Picassos verdensberømte antikrigsmaleri ”Guernica”, som Picasso malede i foråret 1937.
Foredragsholderen er en af de største kendere i Danmark af den spanske borgerkrig.

29. Foredraget ”Gustaf”

-et foredrag om digteren Gustaf Munch Petersen (1912-1938), der i 1937 forlod hjemmet i Gudhjem, sin højgravide kone og en datter på ét år for at tage til Spanien som frivillig i den spanske borgerkrig.
Han blev dræbt i marts 1938, og hans lig blev aldrig fundet.
I foredraget indgår en tv-dokumentar om digteren og oplæsning af breve, som Gustaf Munch Petersen lige til det sidste skrev til familien på Bornholm.
Foredragsholderen er en af de største kendere i Danmark af Gustaf Munch Petersen.

30. Foredraget ”Guernica”

-et foredrag om Pablo Picassos verdensberømte maleri ”Guernica”. I april 1937 under den spanske borgerkrig blev den baskiske landsby Guernica bombarderet af fascistiske fly. Næsten 2000 mennesker mistede livet.
Til verdensudstillingen i Paris malede Pablo Picasso det store maleri ”Guernica”, der er blevet et internationalt symbol mod krig.I foredraget analyseres maleriet ud fra psykoanalytiske ideer, og der vises animationer af maleriet.
Foredragsholderen har gennem flere år opholdt sig i Spanien i længere perioder og øser i foredragene af sine personlige erfaringer fra Spanien. Han knytter den politiske situation i Spanien i 1930-erne op til og under borgerkrigen til det aktuelle politiske opbrud med stærke nationalitetsbevægelser og krav om selvstændighed i flere spanske regioner og mange andre steder i Europa.
Foredragsholderen er en af de største kendere i Danmark af Guernica-maleriet..

31: Foredraget "Mit Spanien"

-Foredragsholderen fortæller om sin kærlighed til Spanien, hvor han har boet i længere perioder.
I foredraget indgår flere videoer og billeder fra livet i Spanien samt oplæsning af et digt, som foredragsholderen skrev en tidlig morgen, hvor solen for en gangs skyld stod op i en ”sæk”.


Pakke 6: ”Filmpakken”

Filmpakken omfatter fire foredrag med i alt fem  film.
De fire foredrag fungerer enkeltvis, men som samlet pakke supplerer de fire foredrag hinanden godt.

Foredragene i pakke 6 er:

32. Foredraget om filmen ”Pelle Erobreren”

Foredragsholderen viser uddrag af den Oscar-belønnede dansk-svenske film  "Pelle Erobreren" fra 1987, som Bille August instruerede. Filmen har forfatteren Martin Andersen Nexøs store roman med samme titel som forlæg. Filmen har fokus på de store uligheder i samfundet i 1800-tallet. Filmens dramaturgi og filmiske udtryk analyseres. På det grundlag præsenterer foredragsholderen en analysemodel, som kan bruges til at afkode både film og tv.

33. Foredraget "Luther" og ”Gøgereden”

I foredraget vises uddrag fra to film:
-Den tysk-engelske film ”Luther” om munken Martin Luther og hans opgør i begyndelsen af 1500-tallet med Den Katolske Kirke. Luthers opgør sprængte Den Katolske Kirke.
-Den amerikanske film ”Gøgereden” fra 1975 om livet på et hospital for sindslidende.
Grundtemaet i begge film er menneskets kamp for personlig frihed i en nærmest evig kamp mod systemtvang.  Dette tema analyseres af foredragsholderen.
Temaet er helt afgørende for at udvikle frie samfund med demokrati, menneskerettigheder og retsstater.
Der vises eksempler fra filmene på, hvor galt det kan gå, når systemet bruger vold til at undertrykke mennesket.

34. Foredraget ”Topkamp om Lykke-Per: Roman slår film”

Filmen om ”Lykke-Per”, der havde premiere i efteråret 2018, er instrueret af den prisbelønnede danske filminstruktør Bille August. I foredraget analyseres filmen. Foredragsholderen gennemgår centrale dramaturgiske virkemidler i film og vurderer, om filmen er loyal overfor forlægget i forfatteren Henrik Pontoppidans store roman ”Lykke-Per”.
Foredragsholderen er skeptisk overfor filmen, bl.a. fordi den ikke respekterer vigtige dele af romanen, men tilføjer handling, der ikke er med i romanen.
Foredragsholderen konkluderer i en anmeldelse af filmen, at den forsimpler romanens dybe åndelige budskaber.

35. Foredraget ”Om samfundsrevseren Peter Sabroe”

Foredragsholderen tegner et portræt af den store socialdemokratiske journalist, samfundsrevser og politiker Peter Sabroe, der blev født i 1867 og omkom ved en togulykke i 1913.
Der vises uddrag af den dramatiske film  "Kampen mod uretten" fra 1949. Filmen skildrer idealisten Peter Sabroe, der altid og med store personlige omkostninger til følge kæmpede de svages kamp mod magten.
Han skrev om de svages umenneskelige vilkår, kæmpede som politiker mod uretten og var i årtier de svages fremmeste frontkæmper.
Peter Sabroe var idealist, humanist, samfundsrevser og en ener i dansk politik.
Foredragsholderen stiller spørgsmålet, om vi i dag finder samme type politiker i Danmark? Og svarer ”nej!”.

Pakke 7: ”Grundtvig, H. C. Andersen og Kierkegaard”

Efter mange års fordybelse og forskning i N. F.. S. Grundtvigs, H. C. Andersens og Søren Kierkegaards virke som store værdikrigere præsenterer Forum Humanum nu en række foredrag om de tre store danskere.
Foredragene om Grundtvig og H. C. Andersen fungerer godt enkeltvis, men kan også samles i et foredrag om hver person.

Foredragene i pakke 7 er:

36. Grundtvig -en åndelig pioner, nationalt og internationalt

Efter årtier som en pågående kritiker og oprører udviklede N. F. S. Grundtvig (1889-1872) sig fra starten på det store skoleprojekt i1840-erne til at blive en bredt respekteret åndelig pioner af enorm betydning for individualiseringen af trosforholdet, opbygningen af den sekulære danske stat med adskillelse af religion og politik, forholdet mellem folket og de folkevalgte, frihed, skole og pædagogik.
Foredragsholderen dokumenterer, at Grundtvig i samtiden var og i nutiden er en åndelig pioner nationalt og nu også i stigende grad internationalt i lande verden over.
Grundtvigs tanker om frihed, religion,samfundsstruktur, skole, pædagogik og dannelse er i dag store og stærke forskningsfelter i lande, der kan sammenlignes med Danmark, men også i lande med meget anderledes kulturer.

37. Grundtvig -skældsord og betydning

Han var hård ved mange, og i dag ville han nok have haft fast plads i byretten hver dag anklaget for injurier og ærekrænkelser mod stort set alle andre end bønderne, som Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) så som rygraden i det danske folk.
Grundtvigs pen var skarp mod alle andre end bønderne, og arbejderne overdængede han med skældsord som ”pøbel” og ”fæ”.
Han var en oprører ham den yngre Grundtvig, en ilter oprører.
Som yngre var Grundtvig enevældens mand, men endte med selv at blive politiker efter enevældens fald i 1848 og Danmarks første frie grundlov året efter.
Hans karriere i 1850-erne som politiker var en fiasko. Grundtvig forstod ikke den politiske proces. Han talte og talte for sin sag i både Folketinget og Landstinget, men hans forslag blev altid stemt ned.
Et centralt område, hvor Grundtvig har haft stor indflydelse på udviklingen i det danske samfund, er oplysningen, skolen og dannelsen.
Som samfundsbygger er Grundtvigs betydning også stor på det religiøse område, hvor han fortsatte den sekularisering af det danske samfund, der startede med Reformationen i 1517.
Så ja! Grundtvig har haft stor betydning, men folkestyrets fadder er han ikke.

38. Foredraget: ”H. C. Andersen og de store historiske linjer i hans samtid”

I den verdensberømte eventyrdigter H. C. Andersens samtid var der stort historisk og politisk opbrud i Danmark:
-Vi mistede Norge,
-Romantikken og Guldalderen gav Danmark en stærk kulturel og kunstnerisk position i Europa,
-politisk blev der lagt stort pres på enevælden,
-spændingerne mellem de danske og tyske dele af riget voksede,
-og H. C. Andersen følte sig klemt og misbrugt i den hidsige offentlige debat om enevælden og folkestyre.
I foredraget dokumenteres det fra H. C. Andersens egne tekster, at han følte sig hårdt presset af den politiske uro i Danmark. Konsekvensen var, at han mistede mange venskaber med fremtrædende personer i den tyske del af riget.
Det skete bl.a. i 1850 under borgerkrigen -1. Slesvigske Krig- hvor H. C. Andersen efter offentlig kritik og påstande om mangel på patriotisk sindelag tonede rent flag og skrev digtet ”I Danmark er jeg født”.

39. Foredraget ”Om H. C. Andersen, det politiske, det pædagogiske og troen”

H. C. Andersen forsøgte at holde afstand til den politiske proces, der førte til enevældens fald i 1848 og folkestyre fra 1849. Det lykkedes ikke. Alle parter i den offentlige debat også kongen forsøgte at inddrage eventyrdigteren i deres politiske kampagner, og i flere tilfælde lod han sig bruge.
I den heftige politiske strid midt i 1800-tallet søgte H. C. Andersen at blive nær ven med folkestyrets frontkæmper Grundtvig, men blev afvist.
Reelt var H. C. Andersen en stor værdikriger, og han gik sine egne veje religiøst og pædagogisk.
Foredragsholderen læser uddrag af flere af de mest værdipolitiske eventyr fra H. C. Andersens hånd.

40. Foredraget ”Et aparte trekløver af store danskere -Grundtvig, H. C. Andersen og Kierkegaard”

I midten af 1800-tallet var der en heftig debat i Danmark om religion og folkestyre.
Tre store danske personligheder var på hver deres måde frontfigurer i denne debat: teologen, salmedigteren og politikeren N. F. S. Grundtvig (1783-1872), forfatteren H. C. Andersen (1805-1875) og filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1853).
De prægede livsbetingelserne for det enkelte menneske, og de påvirkede samfundet, fremmede frisætningen fra religiøse åg og bidrog til den fredelige overgang fra enevælde til folkestyre.
Som personer var de tre værdikrigere et aparte trekløver. Grundtvig og Kierkegaard hadede hinanden. Kierkegaard og H. C. Andersen ignorerede hinanden. H. C. Andersen forsøgte at blive god ven med Grundtvig, men blev afvist. Foredragsholderen tegner et portræt af det aparte trekløver, deres tanker og deres indbyrdes forhold.


Pakke 8: ”Litteratur”

Demokrati handler ikke kun om politik. Demokrati handler også om sindelag og dannelse.
Mange litterære værker har en tæt tilknytning til demokratiets udvikling og kampen for og imod demokratiet. Det gælder bl.a. foredragene i denne pakke.
De tre foredrag fungerer enkeltvis, men som samlet pakke supplerer de to foredrag hinanden godt.

Foredragene i pakke 8 er:

41. Foredraget "Det moderne gennembrud"

På Københavns Universitet holder forfatteren, litteraten og kulturkritiker Georg Brandes (1842-1927) d. 3. november 1871 den første af en række forelæsninger, der kom til at ændre Danmark. Effekten af forelæsningsrækken ”Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredets Litteratur” var enorm. Ikke kun i litteraturen, men også kulturelt og politisk.
Georg Brandes gjorde op med Romantikken. Han krævede, at forfattere og digtere stoppede med at forskønne virkeligheden. Han forlangte en litteratur med bid, en socialrealistisk litteratur og en litteratur om danskernes reelle liv også i bunden af samfundslagene.
Kritikken fra Georg Brandes fængede litterært, kulturelt og politisk.
Foredragsholderen gennemgår hovedlinjerne i det moderne gennembrud, som han stadig mener er aktivt og en forudsætning for vores folkestyre.

42. Foredraget "Lykke-Per"

-om forfatteren Henrik Pontoppidans fremragende roman om præstesønnen Peter Andreas Sidenius, der kæmpede sin egen hårde og bitre kamp for at blive fri af det religiøse åg fra barndomshjemmet. Romanen udkom som otte selvstændige romaner i årene 1898-1904.Romanen rummer mange undertemaer f.eks. om kærlighed, anerkendelse, eneren og fællesskabet, og den kan bruges som spejl for nutidige problemstillinger. Foredragsholderen sætter i en vovet fortolkning den fremragende roman i nutidigt lys, så alle magttemaer i romanen bliver tydelige, nærværede og debatskabende.

43. Foredraget "De dødes rige"

-om forfatteren Henrik Pontoppidans mesterværk om Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. De Dødes Rige” er den sidste af forfatteren Henrik Pontoppidans tre hovedværker: romanerne ”Det forjættede land”, ”Lykke Per” og ”De Dødes Rige”.
I trilogien tegner Henrik Pontoppidan et tidsbillede af livsvilkår i Danmark i perioden ca. 1870 til udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914 "gennem skildringer af menneskesind og menneskeskæbner, hvori tidens sociale, religiøse og politiske brydninger afspejler sig”, som Henrik Pontoppidan selv formulerede det.
Foredragsholderen lægger op til debat om romanen og præsenterer en tolkningsramme, der sætte fokus på identitet, individ og samfund i en tidsperiode i starten af 1900-tallet, som for Henrik Pontoppidan var udtryk for både menneskeligt, kulturelt og samfundsmæssigt forfald og udtryk for, at det moderne gennembrud havde fejlet.
Gennem nærværende beskrivelser af et stort antal mennesker og deres vej gennem livet forklarer han dette forfald i en samfundskritisk fortælling.

44. Foredraget "Gustaf"

-et foredrag om digteren Gustaf Munch Petersen (1912-1938), der i 1937 forlod hjemmet i Gudhjem, sin højgravide kone og en datter på ét år for at tage til Spanien som frivillig i den spanske borgerkrig.
Han blev dræbt i marts 1938, og hans lig blev aldrig fundet.
I foredraget indgår en tv-dokumentar om Gustaf Munch-Petersen, analyse af hans malerier, oplæsning af hans digte og af breve, som Gustaf Munch Petersen lige til det sidste skrev til familien på Bornholm.
Foredragsholderen er en af de største kendere i Danmark af Gustaf Munch Petersen.


Pakke 9: Eksistentielle foredrag

Der er tale om foredrag om vores hverdagsliv og vigtige tanker, vi gør os om samfundet, vores nærmeste og os selv dvs. foredrag f.eks. om angst, afmagt, ansvar, eksistens, faldet, frygt, identitet, legemet, løgn, længsel, magt, mediemanipulation, myndighed, omverdenen, oplysning, orden, religionens genkomst, retsstaten, sandhed, skam, skyld, springet, terror, tillid, tvang, viden, vilje, vrede, værdier og ånd mv.
Udgangspunktet er foredragsholderens korte og eftertænksomme essays om eksistentielle og filosofiske emner, som vi alle har tæt inde på livet.


Pakke 10: Filosofiske foredrag

45. Foredraget "De store linjer i demokratiets dramatiske historie fra Antikken til i dag”

Demokratiets historie er lang og dramatisk. Den strækker sig fra det direkte demokrati i den græske antik i århundrederne før vores tidsregning, over Reformationens dramatiske brud med Den Katolske Kirkes magtmonopol, til udviklingen af den moderne velfærdsstat. Arven fra den Antikken er enorm, og ideerne fra Antikken har præget den europæiske idehistorie helt frem til i dag.
Foredragsholderen tegner de store linjer i demokratiets dramatiske historie.

46. Foredraget ”Det gode liv”

Fra Renæssancen og Reformationen for ca. 5-600 år siden er mennesket i Danmark og i de vestlige demokratier blevet frisat fra religiøse åg. Individuelt menneskeværd er i humanistisk ånd i fokus, vores samfund er sekulære, og vi lever i frie demokratier med udbredt velfærd.
Men lever vi et godt liv?
Eller er den ideelle ide om velfærd for alle kun en tom frase, der dækker over noget materielt? Har vi glemt den åndelige og mentale dimension i livet?
I foredraget reflekteres over begrebet ”lykke”. Påstanden er, at ”lykke” primært knytter mennesket til forbrug og ”ydre velfærd” i form af velstand og materialisme. Forbrug har afløst religion som et menneskeligt åg.
Tanken om det lykkelige materielle liv indebærer også, at mennesket får sværere og sværere ved at finde løsninger på de store problemer, livet også rummer.
Foredragsholderen argumenterer for, at det i dag er vigtigere at fokusere på ”trivsel”, som udtryk for ”indre velfærd”.Og hvad er så trivsel? Og hvad skal der til, for at mennesket også kan trives i en tilværelse, hvor problemerne i livet skal tackles i takt med, at de dukker op og påvirker det gode liv?
I foredraget knyttes trivsel til engagement, mening med livet, positive relationer og dét at lykkes med livet mentalt.
Når det lykkes, kan vi leve det gode liv.

47. Foredraget ”Om mit nye liv som økologisk vinbonde”

Jeg rundede 70 år fornylig og gav mig selv en spændende gave: En traktor og med den fulgte et nyt hjem i hjertet af Vendsyssel. Her er jeg gået igang med at skabe et økologisk frilandsgartneri, der også omfatter en ny vingård. Jeg fortæller om baggrunden for min flytning fra storbyen til Hedelundgård, om at tage personligt ansvar for økologisk produktion og et bæredygtigt liv i pagt med naturen.

LITTERATURKREDSE

Alle litteraturkredse har afsæt i Romantikken i første del af 1800-tallet, det moderne gennembrud i dansk litteratur i sidste del af 1800-tallet og demokratiets gennembrud i Danmark i første del af 1900-tallet.
I samlingerne på de enkelte litteraturkredse læser vi litterære tekster, drøfter dem, analyserer dem, tolker dem og perspektiverer dem i nutidige forhold.

Der tilbydes følgende litteraturkredse:
H. C. Andersen som værdikriger: Vi læser forskellige tekster af H. C. Andersen og afdækker de værdibaserede temaer og forfatterens store betydning som værdikriger. 4 -5 samlinger.
Det moderne gennembrud i dansk litteratur og forbindelsen til det politiske: I litteraturkredsen gennemgår vi hovedlinjerne i det moderne gennembrud, der startede i begyndelsen af 1871 med en række forelæsninger på Københavns Universitet og varede 3-4 årtier. Effekten af det moderne gennembrud har været og er fortsat enorm. Ikke kun i litteraturen, men også kulturelt og politisk. Yderpunkterne i litteraturkredsen er bandbullerne fra litteraten Georg Brandes og de politiske romaner fra Martin Andersen Nexø. Mellem de to yderpunkter finder vi litterære eksempler på, hvordan litteraturen kan bruges politisk, kønsmæssigt og i ligestillingen. Læsningen suppleres med uddrag af filmen "Lykke-Per" og filmen "Pelle Erobreren. 5-6 samlinger.
Henrik Pontoppidans trilogi og kritik af individ og samfund: Vi læser uddrag af tre af Henrik Pontoppidans mesterværker. Der er tale om romanerne " Det forjættede land", "Lykke-Per" og "De dødes rige". Romanerne rummer stærk kritik af samfundsudviklingen i Danmark i sidste del af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede og individets nedtur i en tidsånd, der kæmpede med religiøse overleveringer, teknologiske fremskridt, individualisering.og for at få demokratiet til at bide sig fast som styreform..
Læsningen suppleres med uddrag af filmen "Lykke-Per". 6-8 samlinger.
Gustaf Munch Petersen -surrealistisk digter og frihedskæmper i Spanien: Digterens liv var højdramatisk, og han mistede livet som frivillig i den spanske borgerkrig i 1938. Vi læser en række digte, analyserer dem og leder i digtene efter varslinger om den skæbne på slagmarken i Spanien, han opsøgte, fandt og døde af. Læsningen suppleres med uddrag af en tv-dokumentar om Gustaf Munch Petersens liv og videoer om den spanske borgerkrig. 3-4 samlinger..

Hvis du er interesseret i litteraturkredsene er du velkommen til at kontakte foredragsholderen. Se mailadresser og telefonnummer nederst her på siden.

Filosofisk morgencafe

Med filosofiske briller ser vi på demokratiets dramatiske historie fra den græske antik i århundrederne f. Kr. med direkte demokrati i bystaterne til velfærdsdemokratiet i dag.
Sammen omformulerer vi de store samfundstænkeres ideer til et sprog, vi kan forstå som borgere, der lever i et demokratisk fællesskab, og som private personer, der lever et individuelt liv i et frit land med høj levestandard og også heftig politisk debat. Som det sig hør og bør i et demokrati, der hylder ytringsfriheden.
På den ”Filosofiske morgencafe” er udgangspunktet oplæg om udvalgte missionærer, teologer, filosoffer, politologer, sociologer, jurister, forfattere og politikere , der på hver deres særlige og markante vis fra Antikken i århundrederne f. Kr. til sidst i 1800-tallet har bidraget til den europæiske idehistorie og i moderne tid bidraget til at afvikle enevælden og skabe folkestyre i Europa og i Danmark.
Vi deler vores viden, tænker tanker sammen, udvikler vores demokratiske samtale, lægger brikkerne til demokratiets værdibaserede puslespil og skaber en fælles forståelse for, at demokrati både er praksis, men også dannelse.
I foredragsrækken indgår bogserien om demokratiets dramatiske historie og en række essays om demokratiske og eksistentielle temaer, som foredragsholderen har skrevet og fået udgivet.
40 store tænkere i perioden ca. 500 f. Kr. til ca. 1850 kommer på besøg på ”Filosofisk Morgencafe”:
Sokrates, Platon, Aristoteles, Paulus, Seneca, Marcus Aurelius, Justinus Martyr, Irenæus, Origines,Tertullian, Anthanasius, Augustin, Thomas Aquinas, Nicholò Machiavelli, Erasmus af Rotterdam, Thomas More, Jean Bodin, Francis Bacon, Thomas Hobbes, Rene Descartes, Baruch de Spinoza, John Locke, Charles Montesquieu, Voltaire, Rousseau, David Hume, Adam Smith, Edmund Burke, Jeremy Bentham, Immanuel Kant, Hegel, Benjamin Constant, Benjamin Franklin, John Stuart Mill, Alexis Tocqueville, Ludvig Holberg, N. F. S. Grundtvig, H. C. Andersen, Johan Ludvig Heiberg og Søren Kierkegaard. Og der er sikkert mange flere, der banker på cafedøren undervejs.
I alt 12-18 foredrag.


Cafe det gode liv

Cafeen er et godt sted at være. På cafeen går samtalen frit, alle inspirerer hinanden, og alt foregår i en venlig og uformel atmosfære.
Dagens fortælling skal alle deltagere opfatte som interessant og væsentlig. Alle skal tiltrækkes af dagens fortælling og have lyst til at komme næste gang igen, fordi de har tænkt videre over fortællingen og dens betydning for dem selv ... og andre.
Identifikation skaber lyst til at engagere sig og opstår, når der er nærhed mellem dagens tema og deltagernes eget liv. Deltagerne skal se sig selv og dét, de siger, som vigtige elementer i dagens fortælling. Valget af tema forstærker nærheden, identifikationen, engagementet og lysten til at deltage i samtalen.
På cafeen er det visuelle f.eks. uddrag af en video eller faste billeder en fast del af dagens fortælling. Det visuelle udtryk appellerer til sanserne, og sanserne kan styrke engagementet. Det styrker identifikationen.
Bedste højskolemaner: Alle cafeer starter og slutter med en sang. Oplægget afsluttes med spørgsmål, der kan blive grundlaget for samtalen, mens der serveres kaffe og et rundstykke. Kaffepausen glider over i anden del med fortsat samtale om dagens tema. Til sidst igen en sang.
Eksempler på temaer på cafeerne:
Tema: Mit Spanien.
Jeg viser et par korte videoer og billeder fra mit liv i Spanien. Jeg læser også et digt, jeg skrev en tidlig morgen, hvor solen for en gangs skyld stod op i en ”sæk”.
Tema: Mit nye liv som økologisk vinbonde: Jeg rundede 70 år fornylig og gav mig selv en spændende gave: En traktor og med den fulgte et nyt hjem i hjertet af Vendsyssel. Her er jeg gået igang med at skabe et økologisk frilandsgartneri, der også omfatter en ny vingård. Jeg fortæller om baggrunden for min flytning fra storbyen til Hedelundgård, om at tage personligt ansvar for økologisk produktion og et bæredygtigt liv i pagt med naturen.
Tema: Om kærligheden. Jeg taler lidt om kærlighedens styrker og svagheder, læser uddrag af romanen "Lykke-Per" og viser centrale uddrag fra filmatiseringen af romanen. Kærlighedens væsen er på spil både i romanen og i filmen.
Tema: Om tvangen". Jeg læser uddrag af mit essay om tvang, ”Ondskaben bor i alle mennesker”, viser en video og læser uddrag af den canadiske journalist Amanda Lindhouts bog ”Huset i Himlen” om tvang.
Hun blev i 2009 taget til fange af en kriminel bande i Somalia. I 460 dage blev hun tortureret, ydmyget, voldtaget og mistede enhver form for menneskelig værdighed, blev en genstand og overlevede i egne ord kun ved at finde en forbindelse til Gud.
Tema: Nu falmer skoven. Jeg viser en kort video om efterårets stærke farver og giver et oplæg om længsel og livet. Vi synger sange fra Højskolesangbogen, og jeg læser uddrag af H. C. Andersens eventyr ”Den lille pige med svovlstikkerne”.
I alt 4-8 cafeer.


Økonomi, rabatter, booking og aflysning

Økonomi: Foredragene på listen tilbydes uden honorar.
Der skal betales kørselsgodtgørelse efter statens takster med minimumsbetaling kr. 1.800 i Region Nordjylland, kr. 2.000 i Region Midtjylland, kr. 2.200 i Region Syddanmark, kr. 2.400 i Region Sjælland og kr. 2.600 i Region Hovedstaden inkl. Bornholm.
Broafgifter, udgifter til færger og evt. opholdsudgifter ved overnatning tillægges på fakturaen.
Forum Humanum Forlag fremsender faktura efter hver aktivitet og indberetter løbende alle fakturabeløb til Skat efter gældende regler.
Rabatter: Der tilbydes en række rabatter, som du kan få mere at vide om ved at kontakte os.
Når en arrangør samme dag booker flere foredrag samme sted på samme dag ydes særlig rabat, hvorefter der kun bliver afregnet kørselsgodtgørelse for et foredrag. Der tillægges et gebyr på kr. 1.800 for det andet og evt. efterfølgende foredrag.
Ved afregning kan der kun benyttes en rabatform, og det vil altid være den mest fordelagtige for arrangøren, altså den største rabat.
Afregning efter andre takster: Hvis du som arrangør foretrækker at afregne efter Oplysningslovens honorartakst for foredrag, er det også muligt. I givet fald tillægges et mindre kørselstilskud på mellem 500 og 1.500 kr. pr. foredrag alt afhængig af, hvor i Danmark foredraget finder sted. Evt. udgifter til færge, broer og overnatning tillægges på fakturaen.
Booking: Hvis du er interesseret i booking, skal du bare kontakte kontoret pr. mail. Du er også velkommen til at tale med Steen Ole Hedelund Jørgensen om det. Han har tlf.nr. 21798994 og mail sohj@mail.dk .
Aflysning: Enkeltstående foredrag kan af arrangøren aflyses uden udgifter bortset fra betaling af bestilte og betalte færgeudgifter senest en måned før tidspunktet for foredraget. Ved aflysning senere betales et aflysningsgebyr på kr. 1.800 pr. foredrag + betaling af bestilte og betalte færger.
Aflysning af det første foredrag i en serie er ensbetydende med aflysning af hele serien og kan ske senest en måned før starten på serien uden omkostninger bortset fra betaling af bestilte og betalte færgeudgifter.
Ved senere aflysning af det første foredrag i en serie og dermed af hele serien betales et aflysningsgebyr pr. foredrag på kr. 1.800 + betaling af bestilte og betalte færger.
Ved aflysning af en igangsat serie betales et aflysningsgebyr for hvert af de aflyste foredrag i serien på kr. 1.800 + betaling af bestilte og betalte færger..

M.v.h.

Forum Humanum og Forum Humanum Forlag

v. Steen Ole Hedelund Jørgensen

Tlf.: 21798994

Mail: sohj@mail.dk  og forumhumanum@mail.dk

Læs også:

Forum Humanum: Klarupvej 209, Morild, 9830 Tårs Tlf.: 21 79 89 94 Mail: forumhumanum@mail.dk Foredragsholderen