Foredrag:
Lykke-Per
Gustaf
Det moderne gennembrud
Tidsånden
Intethedens brigade
Magten og afmagten
Den sidste socialdemokrat
Velfærdsstatens udvikling
Egnsforedrag
|
Tre vestfynske kunstnere og personligheder
I øjeblikket holder jeg egnsforedrag om tre
personligheder fra min barndomsegn:
Digteren Ambrosius Stub (1705-1758) – født
på Vestfyn i landsbyen Gummerup, hvor jeg boede de
første 20 år af mit liv. Foredraget fortæller
historien om skræddersønnen, foragten for overklassen
og samtidige livsforløb på de bonede gulve på de
vestfynske godser, om økonomisk upålidelighed og
personlige svigt.
Og om dét han mestrede: de gudelige arier og digtene,
som jeg læser op af undervejs.
Digteren Lars Clausen (1841-1893) ernærede sig
som skrædder og damaskvæver på godset Wedellsborg ved
Lillebælt. Samtidig dyrkede han digtningen. Gennem
oplæsning får tilhørerne et indtryk af, at han ikke
var rig på jordisk mammon, men derimod ejede sindets
rigdom.
Lars Clausen var egnens digter – efter sin død
værdsat og æret med en mindesten ved Wedellsborg med
indskriften
"Den sande lykke er kun sjælefred og kommer ej
de ydre vilkår ved”.
Kunstmaleren Erik Køllner (1921-1965) kom i mit
barndomshjem i Gummerup. Han blev født i Gelsted på
Vestfyn, fltyttede en del rundt bl.a. til Ålborg,
hvorfra han som ung tog videre flyttede som ung til
Brydegård ved Assens. Han blev Vestfyns maler og
opsøgte borgerskabet med malerier og skitser under armen,
solgte dem billigt for at overleve og fortsatte samtidig
sit barske liv med voldsomme drukture og psykiske udsving.
Foredraget fortæller om malerierne, om legen med lyset
og mørket i det vestfynske landskab og om lyset og
mørket i Erik Køllners eget liv og hans pludselige død
i en lille landsby på Gran Canaria under et
længerevarende ophold dér.
Mange begivenheder på godt og ondt i Erik Køllners liv
blev også en del af mit eget liv, og jeg husker, hvordan
hans malerier fra deres plads på væggene i
barndomshjemmet kom til at fortælle historier om min
fødeegn.
Foredraget kan suppleres med en mindre udstilling af Erik
Køllners værker, som jeg og min familie ejer. Læs mere
om Erik Køllner i 2. sektion om Køllner-selskabet.
|
 
|
